05-12-2025
Webinar: Sådan kan I fastholde seniorer på arbejdspladsen
Hvordan kan arbejdspladser skabe gode rammer for seniorer, så de har lyst til at blive længere i arbejdslivet?
Det var temaet, da Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og SeniorArbejdsLiv 5. december 2025 inviterede til webinar med viden og værktøjer til fastholdelse af ældre medarbejdere.
På webinaret ”Hvordan kan I fastholde seniorer på arbejdspladsen?” fortalte forskere fra Aalborg Universitet, NFA og TeamArbejdsliv ny viden fra SeniorArbejdsLiv-projektet og delte konkrete eksempler på, hvordan arbejdspladser kan arbejde med fleksibilitet, trivsel og seniorpolitikker.