19-06-2025
Rapport: Motiver, muligheder og barrierer blandt ledige over 50 år for at komme tilbage i arbejde
Et nyt forskningsprojekt fra NFA har undersøgt, hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer, at ledige over 50 år kommer tilbage i job.
Den nye rapport bygger på data og spørgeskemaer fra mellem 1.213 til 1.850 ledige personer over 50 år i perioden 2018-2022 samt registeroplysninger om deres beskæftigelse i en 2-årig periode.
Resultaterne viser, at helbred, tro på egne jobmuligheder, oplevet aldersdiskrimination og fleksibilitet i jobsøgning spiller en central rolle for, om ledige seniorer kommer tilbage i arbejde.
Undersøgelsen er en del af SeniorArbejdsLiv og lavet for Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet.